I Autismementor ønsker vi at yde hjælp til praktiske og sociale færdigheder og kunnen for netop at understøtte målet om “hjælp til selvstændighed til normaltbegavede mennesker med Aspergers Syndrom eller som har en diagnose inden for autismespektret.
Autismementor sammensætter i samarbejde med kommuner og andre myndigheder, hvilke tilbud, de enkelte unge skønnes at have brug for. Dette kan være vejledning og støtte indenfor områderne uddannelse, job og bolig. Det kan være unge, som er på vej ud i livet og som står overfor den vanskelige opgave, at skulle etablere en tilværelse som selvstændig voksen.
Gennem vejledning og støtte - til at strukturere hverdagen og de praktiske gøremål, – er målet at ruste den unge til et værdigt voksenliv med størst mulige grad af selvstændighed.
For at ruste den unge arbejdes der med selvindsigt og en høj grad af selvstændighed. Der lægges strategier og gives redskaber, så de unge kan blive en del af det almene liv i forhold til bolig, job eller uddannelse.